At arbejde hos Thermo-Transit

Vores viden og kompetencer styrer os mod fremtiden

Vi samler på dygtige medarbejdere

Hver dag arbejder vi på at optimere løsninger for vores kunder. Nøglen til succes er vores medarbejdere, der hver dag bidrager med viden og ekspertise til at opnå målet. Gennem nytænkning og innovation, arbejder vi proaktivt på hele tiden at være ”miles ahead”.

Internationale muligheder
Thermo-Transit har datter- og salgsselskaber i hele Europa. Vi kan derfor tilbyde en international karriere, hvor kontakt med mange forskellige lande og mennesker, er vores hverdag. Vi har ansatte med alle baggrunde, så uanset om du er faglært eller ufaglært, er der altid plads til lige netop dig.

Vi har altid fokus på at skabe de bedste rammer for vores ansatte, og derfor prioriterer vi medarbejderudvikling højt. Vi tilbyder også efteruddannelse samt kompetenceudvikling.

En stærk, men uformel kultur
Hos os bliver du en del af en stærk, men uformel kultur, hvor alle bliver hørt. Du bliver tilknyttet det team, som passer til dine kompetencer og kvalifikationer. Det vigtigste for os er, at du trives, og hele tiden udvikler dig i samme retning som vores organisation.

Oplev vores hverdag

Sammen skaber vi Thermo-Transit, som i 2017 kan fejre 30 års jubilæum.

 

I vores eksportafdeling for gods til Skandinavien, arbejder Gitte som Speditørassistent. ”Mine primære opgaver er at udfærdige turlister, tolddokumenter, fakturere etc. Kort sagt de administrative opgaver vedrørende en tur. Jeg har været ansat siden 2015, og er rigtig glad for at være en del af et inspirerende team, der har mange bolde i luften. Jeg kan godt lide arbejdsmiljøet her hos Thermo-Transit. Der er gode arbejdskollegaer, som får en til at føle sig velkommen. Og så skal det heller ikke være en hemmelighed, at personalegoderne også har betydning for det overordnet indtryk. Vi har madordning, frisk frugt, god pensionsordning, massage og fællesarrangementer, der gør hverdagen lidt sjovere”.            
Gitte Hartung
Speditørassistent
Siden 2013 har Jesper været ansat hos os, og arbejder med import fra Benelux. ”Jeg startede først i vores eksportafdeling for fisk, men i dag har jeg fået nye spændende opgaver. Det er dejligt, at Thermo-Transit har givet mig mulighed for at afprøve kræfter i forskellige afdelinger. Min fremtid ligger hos Thermo-Transit – det er helt klart. Det er et fremragende sted at være, hvor der er frihed under ansvar. Vi har et godt fælleskab, og det vil jeg ikke være foruden”.    
Jesper Tiedemann Jensen
Disponent
I Kreditorbogholderiet arbejder Ole, som har været ansat i 10 år. Hans dagligdag er præget af forskellige opgaver, der omhandler bogføring og indgående fakturaer. ”Jeg tjekker også kørselsrapporter fra vores egne selskaber, og så hjælper jeg til der, hvor der er behov for det”. Fordi Ole har været en del af virksomheden i 10 år, har han en del erfaringer med alt det, som foregår i Bogholderiet. Derfor er hans opgaver også derefter. ”Når jeg tænker tilbage på dengang jeg startede, så var vi langt fra så mange medarbejdere, som vi er i dag. Det er en virkelig god virksomhed at arbejde i, hvor udgangspunktet er frihed under ansvar”.    
Ole Nissen
Assistent i kreditorbogholderiet
”Jeg er afdelingsleder i vores eksportafdeling for eksport fisk, hvor jeg har ansvaret for både kontoret og terminalen. I min afdeling beskæftiger vi os med transport af fersk og frossen fisk, og alle de dertilhørende opgaver lige fra modtagelse af bookinger, disponering samt opfølgning på leveringerne. På terminalen sorteres fisken efter kundernes fordelinger, hvor de derefter læsses på de udgående biler”. Kira har været ansat hos Thermo-Transit siden 2007, og lige fra den dag hun startede, oplevede hun et helt specielt sammenhold. Som leder har Kira en bred kontaktflade til kunder og kollegaer i både ind – og udland, og hendes fokus er på, at systemet fungerer, og at der, hver dag leveres høj kvalitet. ”Ved siden af mit arbejde, er jeg i gang med en diplomuddannelse i ledelse. Jeg er meget glad for at have fået muligheden for at videreuddanne mig, og ved at bygge teori ovenpå praksis, føler jeg, at jeg er bedre rustet til at håndtere udfordringerne. Allerede nu kan jeg se, hvor meget værdi det skaber for Thermo-Transit, og for vores medarbejdere, at jeg studerer. Jeg ser frem til rigtig mange gode år hos Thermo-Transit, hvor jeg kan bruge min viden konstruktivt i måden vi driver vores forretning på”.             
Kira Høgh Christensen
Afdelingsleder, eksport Fisk og Terminal
Denne hjemmeside bruger cookies til bedre at imødekomme dine forventninger. Hvis du ikke accepterer cookies, kan du deaktivere det i din browsers indstillinger. Men der er en vis risiko for, at visse funktioner på dette websted ikke vil fungere helt korrekt. Lær mere om cookies i vores afsnit om GDPR. For at denne meddelelse ikke skal poppe op hele tiden, skal du klikke på "Accepter"
Jeg acceptere brugen af cookies på thermo-transit.com
Accepter